Skal jeg fjerne blade på mine planter?

Skal jeg fjerne bladene på mine planter?

Spørgsmål omkring hvorvidt man skal fjerne blade på ens planter, eller defoliering som det også kaldes, er et tilbagevendende spørgsmål som dukker op igen og igen. Meningerne omkring det er mange og lettere splittede: nogen foretrækker at fjerne ingen blade overhovedet og andre defolierer op til flere gange i både den vegetative periode og blomst; nogen mener det forhøjer udbyttet og andre igen mener det gør ingen forskel. Inden man tager stilling til om man vil fjerne blade eller ej, da det jo i sidste ende selvfølgelig er helt op til en selv, vil jeg dog prøve at give en grundforståelse af hvad bladenes funktion i cannabisplanten egentlig er.

Bladenes funktion

Bladene på en cannabisplante er meget forsimplet opstillet deres ´fabrik´ for fotosyntese. Fotosyntese er processen hvorved planter omdanner lysenergi til kemisk energi, som planten kan bruge til vækst og blomsterdannelse. Bladene er helt centrale for denne proces. Derudover fungerer bladene også som et lager af energi som planten kan ´tære på´ eller ligefrem ofre, skulle der være underskud af næringsstoffer eller hvis der fx. er udsving i jordens eller vandets pH værdi, overvanding, undervanding, for høje temperaturer eller lignende ubalancer. Bladene er dermed både en visuel indikator af plantens overordnede helbred, men fungerer også som små lagre af energi som kan ofres, hvis planten har problemer undervejs. Igen lidt forsimplet, kan man sige bladene på en og samme tid fungerer både som solceller og batterier i et solcelleanlæg.

Hvor og hvornår giver det mening at defoliere og hvornår gør det ikke?

Defoliering giver, og her kommer min personlige mening ind, mest mening indendørs. Indendørs har man typisk en fastgjort lampe, som kun leverer lys fra en specifik vinkel, og et i spektrum og intensitet som slet ikke kan sammenlignes med solen udendørs – og derfor giver det her god mening at fjerne ´overskydende´ blade som skygger for skud. Man kan dog også komme langt hen ad vejen ved at fjerne den nedre vækst (også kaldet ´popcorn buds´) og forme planterne, så de har en stor homogen flade som modtager lyset, hvilket kan gøres med mange forskellige teknikker: LST (low stress training), SOG (sea of green) osv osv.
Udendørs bevæger solen sig i en bue henover himlen, og planten vil derfor modtage solen fra forskellige vinkler over en hel dag – og derudover leverer solen også et spektrum og en intensitet som ingen kunstlamper kan komme i nærheden af at kopiere. Selv store dækblade som ser ud til at skygge for nedre eller nye indre vækst, kan solen penetrere uden problemer.
Selv indendørs skal defoliering dog gøres forsigtigt og kun på udvalgte blade, da bladene som tidligere nævnt både er indikatorer for plantens helbred og en ekstra ´sikkerhed´ som planten kan tære på, hvis noget går galt undervejs. Har man fuldstændig pelset sine planter for blade og man får overvandet, overgødet eller bare givet planterne vand med en skæv pH værdi, har man ikke længere det indbyggede ekstra forsvar som bladene giver, og man risikerer planten bukker under…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *