Forårsfornemmelser

Foråret er en skøn årstid!

Forårsblomsterne dukker stille og roligt frem fra jorden og der kommer lys og varme efter en lang, kold og mørk nordisk vinter. Denne veritable overflod af varme og lys udløser jo naturligt nok forårskuller i de fleste og en stor lyst efter at komme ud og få taget hul på havesæsonen. Man skal dog huske, at cannabis oprindeligt kommer fra subtropiske/tropiske klimaer, og uanset om den er tilvænnet dansk klima gennem mange generationer eller ej, så er det stadig en lyshungrende og varmekrævende plante. Mange tror de gør noget ekstra godt for deres planter ved at starte dem tidligt i fx. marts eller tidlig april, men ofte er udfaldet faktisk lidt af en bjørnetjeneste og man får desværre givet sine småplanter en uheldig start!

Hvornår er det så bedst at starte sine frø?

Danmarks ´officielle´ start eller spiringsdag for fotoperiodiske udendørs sorter er efter manges mening 420 (😉) – altså d. 20 april – autoblomstrende sorter en smule senere, ca. start til midt maj. Men hvis det er et koldt forår, og det er det tit, så kan man med fordel også vente lidt og først spire de fotoperiodiske udendørs sorter i start/midt maj. Der kan desværre ikke gives helt konkrete tidspunkter, da det svinger fra år til år. Man skal dog som udgangspunkt minimum være sikker på det er frostfrit om natten inden man spirer sine frø! Småplanter udsat for bare et par graders frost vil ganske enkelt dø og der kan sagtens være nattefrost langt ind i april! Men selv ved halvstore planter går væksten simpelthen i stå, hvis temperaturen dykker for meget ned under 10 grader.

Det er derfor efter vores mening ikke anbefalelsesværdigt at starte sine udendørs frø langt før det angivne tidspunkt – vel og mærke heller ikke selvom man tager indendørs vækstlamper i brug! Sorter som er tilvænnet dansk klima i mange generationer er beregnet til at blive dyrket udenfor – ikke indenfor! Tidlige udendørs sorter kan først og fremmest være notorisk svære at holde i det vegetative stadie og kan godt ´autoe´ – altså gå direkte i blomst – selv med 18/6 lysskema! Får man alligevel vegget dem indenfor uden problemer, så kan det samme igen ske, når man flytter dem udenfor og de bliver introduceret for kraftigt sollys. Det er efter vores mening simpelthen ikke besværet værd og selv hvis det lykkedes, så vinder man ikke meget på det i sidste ende. Væksten kommer alligevel først for alvor i gang udenfor når gennemsnitstemperaturen er over 15 grader.

Det er ikke meget bedre at starte dem tidligt i vindueskarmen og lade dem vokse der i lang tid, inden de udsættes, da der er i langt de fleste tilfælde er alt for varmt i forhold til lysmængden tidligt på året. Dette vil bare give ranglede, tynde planter som ofte ikke engang kan bære deres egen vægt. Lysmængde og varme skal være afstemt.

Spiring

Man kan dog også gå direkte fra spiring i et glas med vand i ca. 48 timer til en lille potte med såogpriklejord eller jiffy pellets – eller man kan så direkte i potter med såogpriklejord og helt hoppe forspiringen over. Det sidste valg kræver dog man har lidt erfaring med at så frø, da under eller overvanding  på dette stadie vil resultere i planten dør inden den overhovedet kommer op af jorden.

Det er derfor efter vores mening ikke en anbefalelsesværdigt at starte sine udendørs frø langt før det angivne tidspunkt – vel og mærke heller ikke selvom man tager indendørs vækstlamper i brug! Sorter som er tilvænnet dansk klima i mange generationer er beregnet til at blive dyrket udenfor – ikke indenfor! Tidlige udendørs sorter kan først og fremmest være notorisk svære at holde i det vegetative stadie og kan godt ´autoe´ – altså gå direkte i blomst – selv med 18/6 lysskema! Får man alligevel vegget dem indenfor uden problemer, så kan det samme igen ske, når man flytter dem udenfor og de bliver introduceret for kraftigt sollys. Det er efter vores mening simpelthen ikke besværet værd og selv hvis det lykkedes, så vinder man ikke meget på det i sidste ende. Væksten kommer alligevel først for alvor i gang udenfor når gennemsnitstemperaturen er over 15 grader.

Det er ikke meget bedre at starte dem tidligt i vindueskarmen og lade dem vokse der i lang tid, inden de udsættes, da der er i langt de fleste tilfælde er alt for varmt i forhold til lysmængden tidligt på året. Dette vil bare give ranglede, tynde planter som ofte ikke engang kan bære deres egen vægt. Lysmængde og varme skal være afstemt.

Kort dyrkningsvejledning

  • Sæt frøene til spiring 20 april – 1. maj i et glas vand
  • Overfør frøene til en tallerken med fugtig køkkenrulle efter ca. 24 timer
  • Efter frøene er spiret så kan de overføres til jiffypots eller små potter med så og prikle muld

  • Pas på kimroden når spiren overføres til jord. Den hvide behårede del af stænglen, som kan ses på ovenstående billede er meget sart!
  • Efter ca. en uges tid vil planten have lavet nok rodsystem til en ny potte og kan nu overføres til en større potte med almindelig gødet spagnumjord fra fx plantesække.
  • Når planterne har nået ca. denne størrelse:

  • Så vil planten være ca. 2-3 uger gammel og være klar til dens endelige potte eller at komme direkte ud i jorden på dens blivested.

OBS!!

Nordic Genetics tager IKKE ansvar for eventuelle problematikker, der kan opstå, hvis man starter sine udendørs frø for det anbefalede tidspunkt eller under vækstlamper. Dette er ene og alene kundens eget ansvar, hvis de vælger at gøre dette! 

Ansvarsfraskrivelse

Nordic Genetics opfordrer på ingen måde til at dyrke cannabis. Cannabis er på nuværende tidspunkt ulovligt at dyrke uden en gyldig dyrkningslicens. Nordic Genetics kan under ingen omstændigheder holdes til ansvar for hvad information fundet på denne side bliver brugt til!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *